Min GWP-værdi i NBS Nordic er højere end i LCAbyg
Som udgangspunkt vil GWP-værdien næsten altid være højere på NBS Nordic. Formålet med LCA-modulet er at gøre det anvendeligt for den almene projektdeltager, at kunne få et retvisende overslag - men ikke nødvendigvis det endelige slutresultat.
Konkret er der to grunde til at resultatet i NBS Nordic typisk er højere end LCAbyg, som er blevet beskrevet yderligere nedenfor.
Konstruktioner og levetider
NBS Nordic opererer med LCA-konstruktioner, hvorimod LCAbyg også har informationer omkring byggevarer/materialer. Det betyder at bl.a. levetiden i stedet er lagt på konstruktionen - og ikke som i LCAbyg på de enkelte byggevarer/materialer.
Levetiden for konstruktionen er sat som et gennemsnit af materialerne levetid, eller i nogle tilfælde minimum, da man har vurderet at udskiftning af et givent materiale (fx isolering i gulvet), vil også have en indflydelse på konstruktionen som helhed.
Er der brug for andre konstruktioner og/eller deres levetider, så anbefaler vi, at man får oprettet sine egne virksomhedsspecifikke LCA-konstruktioner, og bruger dem i stedet for de generiske.
Fejl i generiske data hos LCAbyg 2023
I LCAbyg 2023 er der blevet lokaliseret nogle fejl, som bl.a. gør at nogle konstruktioner og faser ikke bliver regnet med fra det generiske bibliotek. Du kan læse mere konkret om hvad det drejer sig om hér.
De generiske data som NBS Nordic benytter sig af, er fejlene blevet rettet, og dermed kan der altså være en difference når man så sammenligner på bygningsdels- og konstruktions niveau i LCAbyg.